Bassisten Hugo Rasmussen – 1941-2015

Anekdoter og fortællinger om Hugo Rasmussen

Hugo Rasmussen fotograferet af Larry Appelbaum under Copenhagen Jazz Festival i 2011.

Hugos Mor udtaler i bogen ”Hugo” af Jeanette Arp:

Jo, jeg vil da godt fortælle dig om den dag, han kom hjem med sit svendebrev. Han er jo uddannet smed. Det var så flot af ham og jeg var så glad og sagde: ”Nu skal du ud at tjene penge, Hugo”.

”Nej!”, sagde Hugo ”Jeg skal ikke være smed, jeg skal være musiker!”

Jeg tudbrølede. ”Jamen det kan man da ikke leve af”, sagde jeg. Jeg sagde også, at det var dumt, – men andet kunne jeg jo ikke gøre. Og han har ikke bestilt andet lige siden, – og det synes man jo er flot.

Niels Haugsgård fortæller i bogen ”Hugo” af Jeanette Arp, om sine oplevelser med Hugo Rasmussen:

Der var en indendørs swimmingpool i vores hus, hvor akustikken var vældig god, så det var dér vi øvede. Overfor boede en tysk familie, som var i hektisk aktivitet hele tiden. Vi blev helt trætte bare af at se på dem. En dag, hvor vi sad og spillede, stak den tyske kone pludselig hovedet ind og sagde: ”Es ist laut”. Så rejste Hugo sig op og sagde: ”Hugo Rasmussen”. Vi blev enige om, at det måtte være hendes navn: Esist Laut. Vi ærgrede os dog over, at vi ikke var hurtige nok til at sige, at vi muligvis larmede, men det var da ikke noget imod den 9. april.

Pianisten Heine Hansen fortæller om alt det, han har lært af at spille med Hugo:

”Hugo har lært mig, hvordan man sætter en stor ære og fornøjelse i at spille musik, samtidig med at man blander det med en vis portion skæg og ballade, så det ikke bliver til noget selvhøjtideligt blærerøvsjazz. Og så kan man altid lære en masse ved at spille med en musiker af Hugo Rasmussens format.”

Hentet fra Dansk Musiker Forbunds hjemmeside, artikel skrevet af Karen Bendix d. 31.08. 2015.

Jakob Dinesen, saxofonist som spillede med Hugo Rasmussen i dennes egen sekstet, Allstarz:

»Som jazzmusiker har Hugos vigtigste bidrag været hans sjæl. Den var som ingen anden. For ham handlede det ikke om alt muligt overfladisk. Det handlede om sjæl. Men også om visdom og lærdom og varme. Det har han også lært mange unge bassister og musikere«.

Som person beskrev trompetisten Kasper Tranberg Hugo Rasmussen sådan her:

”Hugo er et dybt og meget kærligt menneske. Han kan være befriende sjov og fjollet. Han kan også vise tænder og være besk. Hugo er smuk – han behandler alle ens. Jeg har oplevet ham på de bonede gulve og blandt hjemløse – alle får samme opmærksomhed. Hugo er et ordentligt og pligtopfyldende menneske, og han forventer, at du er det samme, men han er ikke blåøjet, og han er vågen. Hugo er en gavmild person og har ofte hjulpet venner eller kollegaer i nød, også undertegnede.”

Hentet fra Dansk Musiker Forbunds hjemmeside, artikel skrevet af Karen Bendix d. 31.08. 2015.

Saxofonisten Jakob Dinensen beskrev i artiklen fra 2009 Hugo således:

”Som menneske er han utrolig opmærksom, klog og generøs. Og det er han også som musiker. Han er altid midt i musikken, samtidig med, at han opfanger det, der foregår uden om ham hos publikum og personale, mens han spiller, uden at lade det påvirke sit spil. Han forstår jazzen 100 % med improvisation, samspillet og alt dét, der er jazz. Og det gør ham både spændende at spille med og også at tale med efter koncerterne.”

Hentet fra Dansk Musiker Forbunds hjemmeside, artikel skrevet af Karen Bendix d. 31.08. 2015.

”En Hugo”

Der fortælles at Hugo Rasmussen var ophavsmand til udtrykket »en Hugo«, hvilket betyder, at man som musiker lader sig booke flere steder samtidigt for til sidst at udlicitere de mindst interessante job til andre.

Bogen ”Hugo” af Jeanette Arp

På sin 70 års dag i 2011 udtaler Hugo Rasmussen:

»Hvis jeg skal beskrive, hvad der for mig er livets essens, vil det være kærlighed og tilgivelse. Uden kærlighed går det ikke, og tilgivelse har vi alle brug for, overordnet og i almindelighed. Først at tilgive sig selv og dernæst alle de andre, og dem, man tror, har forulempet én, og så har jeg i øvrigt tænkt mig at blive ved med at spille musik, lige så længe jeg selv ka’ bære min kontrabas og måske oven i købet endnu længere end det. Det er stadig det bedste og sjoveste, jeg ved – så bare pas på”.

Bogen ”Hugo” af Jeanette Arp

Har du nået det, du gerne ville, rent musikalsk?

– Ja, det har jeg nok. Nu tager jeg det sådan hen ad vejen, oplevelse for oplevelse, og måske bliver jeg vækket af denne her tornerosesøvn og gør et eller andet igen.

Fra det virtuelle musikbibliotek Ole Nimand.

Kort biografi over Hugo Rasmussen:

• Født i Bagsværd den 22. marts 1941 og spillede som ganske ung banjo.
• Fik sin første kontrabas på sin 18-års-fødselsdag, og blev aktiv på jazzscenen i 1962 som medlem af Nissen-Fjeldsted Swingtetten.
• Året efter blev han professionel musiker. Spillede med bl.a. Jesper Thilo, Bent Jædig, Niels Jørgen Steen, Steen Holkenov og Arnvid Meyer, og på scenen i Jazzhus Montmartre og Timme’s Club.
• I 1970erne akkompagnerede Hugo Rasmussen udenlandske solister, og var meget aktiv i radio og tv og som studiemusiker samt på folkemusikscenen, med bl.a. Trille, Niels Hausgaard og Cornelis Vreeswijk.
• Har siden 1980erne beskæftiget sig mest med jazz. Og bl.a. spillet i bl.a. New Jungle Orchestra.
• I det nye årtusinde har han stået i spidsen for bandet Hugo Rasmussen All Starz med Kasper Tranberg, Jakob Dinesen, Mads Hyhne, Kresten Osgood og Heine Hansen.
• Han har modtaget Palæ Bars Jazzpris, Ben Websters Ærespris, Bent Jædig Prisen, DMFs Hæderspris og flere andre.
• Han har medvirket på omkring 900 plader, hvor de fem er i eget navn.
• Hugo Rasmussen spillede mest på sin 290 år gamle kontrabas, bygget i Sydtyrol.

Hentet fra Dansk Musiker Forbunds hjemmeside, artikel skrevet af Karen Bendix d. 31.08. 2015.