Dette er familiegravstedet for
Hans og Agnes Juul og deres efterkommere.
Et gravsted med en sten – et navn – og to årstal skaber en samhørighed og tanker om en fælles historie og vore fælles rødder.
Gravstedet, NYRK (Ny Rækkegravsted) RK.(Række) 023 NR.07-08, er oprettet i 1937 af Agnes Juul og børn.
Det er med medvirken af Gert Lauritsen i Sulsted, blevet forlænget med 50 år, frem til og med år 2087.
Denne QR -plades oplysninger er, foråret 2017, samlet og skrevet af Randi Juul Aarre, på opfordring og basis af oplysninger fra hendes far og faster, Aksel og Krista, de to længstlevende søskende.
I året 1996 rejste Aksel og Krista ” Søskendestenen ” med navnene på Hans og Agnes 11 børn, hvoraf 3 døde som spæde.
I året 2000 rejste Aksel ”Navneskiltstenen”.
Rækkefølgen af navnene på denne sten er bestemt af fødselsåret for de otte søskende.
Søskendes ægtefæller står, næstefter hver enkelt.
Hvor intet stednavn er tilføjet, er bisættelsen i Tønder.
Nogle er bisat her ved mindejord.
Hans Sørensen Juul blev født 10-2-1868 i Ring Sogn ved Horsens. Hans fader, husmand Søren Jørgensen Juul, havde 12 børn.
Der var 6 piger og 6 drenge, hvoraf flere tog til Amerika og enkelte stiftede familie derovre.
Grundet pladsmangel hjemme flyttede Hans Juul, som 11-årig, ind på sin farbroder Jørgen Pedersen Juul`s gård i Hatting, Oensvej 90, 8700 Horsens
Som 16-årig meldte han, og den to år ældre broder Jørgen, sig til Skoleskibet Georg Stage d.1-5-1884. Det var Georg Stages andet togt.
Hans skrev dagbog på hele togtet frem til 12-9-1884.
Dagbogen er vedlagt som bilag. Den er tastet på PC af Jens Juul Nielsen i Nakskov. Klik på linket: Dagbog fra Georg Stage.
Fra 19-9-1884 til 1892 tager han sammen med broderen hyre på en skonnert og sejler verden rundt til: England, Frankrig, Portugal, Gibraltar, Italien, Afrika, Madagaskar, Sydamerika og USA.
Han afmønstrer i 1892, da han får et kald om at gå ind i ”hedningemissionen”. Han bliver uddannet på en missionsskole i London og udsendt til Kapstaden i Sydafrika frem til 1901. Her oplevede han Boer-krigen, der varede fra 1899 til 1902.
Fra 1902 til 1904 var han ansat på et sømandshjem i London.
I 1904 blev han ansat i Indre Mission i Danmark og flyttede i 1905 til Nakskov, hvor han mødte Agnes. De blev, i en alder af 22- og 39 år, gift d. 10-8-1907.
I 1911 stiftes ”Sudanmissionen”, hvor han var bestyrelsesmedlem og arbejdede som rejsesekretær. En planlagt rejse til Sudan, hvor Agnes også skulle deltage, blev aflyst, da første verdenskrig brød ud i 1914.
Som rejsesekretær etablerede han i stedet missionskredse i hele Danmark, for at udbrede kendskabet til Sudanmissionen. Arbejdet betød mange rejsedage om året og en del flytninger af familien.
Han var æresmedlem frem til sin død d. 10-8-1937.
Agnes Petersen blev født d. 11-8-1885.

Agnes Juul med de otte søskende i 1970.
Familien boede på Tårsvej 123, 4900 Nakskov.
Agnes`s far, Peter Petersen, var postbud, brandforsikringsmand og skriver ved auktioner. Der var et ret stort jordområde ved huset og han lod opføre en lang række af huse på dette område, der fik navnet Fællesskabsvej. Vejen og husene står stadig i 2017.
Ud over jorden ved huset var der også en lille ø, Barnholm, som de roede over til på fornøjelses ture.
Peter Petersen var en driftig mand og sørgede for, at Agnes lærte at spille orgel, samt fik en uddannelse som bogholder i frøfirmaet Wibolt.
Agnes var den yngste og havde seks søstre og en broder.
Agnes søskende:
Marie Petersen.
Peter Petersen, havde en stor købmandsbutik i Nøbbet, 4913 Horslunde. Johannes Juul, søn af Agnes, var ansat her i en periode.
Johanne Due.
Dagmar Lindskov.
Sofie Mogensen, havde tvilling sønnerne Aksel og Kristian.
Mille Petersen, boede Tårsvej 121, 4900 Nakskov.
Louise Petersen, døde som 18-årig af tuberkulose. Hun har efterladt fine kultegninger af dyr og blomster.
Nogle tegninger er vedlagt her:


I 1907 blev Agnes, som 22-årig, gift med Hans Juul og flyttede med ham, grundet hans job som rejsesekretær, til følgende byer:
1907 Nakskov
1911 Holstebro
1916 Strib
1920 Rødekro, Søndergade 28 i ”Røde Kro Skotøjs- og Strømpehus”, hvor Agnes handlede med herre- og dame lingeri samt børneudstyr.
1936 Tønder, Strucks Alle 28.
Hans Juul blev syg i 1935-1936, Agnes måtte sælge forretningen og familien flyttede til Tønder, da Jørgen, den næstældste søn, gik på seminariet der.
Da Hans Juul døde d. 10-8-1937 måtte Agnes flytte fra huset i Tønder.
Andreas, den ældste søn, som var læreruddannet med arbejde i Vendsyssel, søgte og fik en stilling som førstelærer på Olsker Skole på Bornholm. Til stillingen hørte en meget stor lejlighed, som Agnes og de to mindste søskende, Aksel og Krista, blev tilbudt bolig i.
En flot gestus af Andreas.
Lige før nytårsaften 1937 flyttede Agnes med Aksel og Krista til Olsker, hvorfra deres skolegang fortsatte på Rønne Statsskole.
I tiden op til anden verdenskrig i 1940 kom mange flygtninge til Bornholm. En tysker, der boede på Bornholm, tog sig af dem og fik ind imellem hjælp hos Andreas og Agnes.
Agnes blev medlem af Danske Kvinders Nationalråd, der var en paraplyorganisation med 58 forskellige kvindeforeninger, heriblandt også Jødiske Kvinders Forening. Nationalrådets formål var at arbejde for Fred og Frihed, uafhængigt af politiske partier.
Gennem sit medlemskab og arbejde med flygtninge fik Agnes i 1944 arbejde som økonomisk administrator og personlig sekretær for kammerherreinde Benny Cederfeld de Simonsen.
Benny Cederfeld, fra det fynske gods Brahesborg, dannede efter første verdenskrig Kvinders Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF). Danske Kvinders Nationalråd blev en underafdeling heraf.
Agnes boede, i separat lejlighed, sammen med Benny Cederfeld i en stor villa, der lå ved indsejlingen til Nyborg. Huset blev lukket om vinteren og man boede så på hotel.
Bebbe, som hun blev kaldt, var formand for Den Fynske Fredsforening frem til 1950, hvor hun stoppede som 86-årig.
Da Bebbe flyttede på plejehjem i København fik Agnes en bolig i Storkøbenhavn. I mange år boede Agnes sammen med Kirsten, den ældste datter.
De flyttede senere i lejlighed i Langenæsbo i Århus og siden på plejehjem sammen.
Agnes døde d.18-1-1984, godt et halvt år før sin 100-års fødselsdag.
Hun var et menneske, der havde ydet fra sin ungdom af.
Hun gennemførte at alle børnene fik en uddannelse, og efter sin mands død i 1937, deltog hun i flere humanitære bevægelser.